OpenBSD på SGI: A Rollercoaster Story

OpenBSD på SGI: A Rollercoaster Story

Når du tænker på OpenBSD, tænker du sikkert på bundsolid sikkerhed, omhyggelig kode og at køre på x86_64 eller måske nogle ARM-kort. Når du tænker på SGI-maskiner (Silicon Graphics, Inc.), tænker du på massive CG-gengivelseskraftværker fra 90'erne, som dem der bragte Jurassic Park-dinosaurerne til live. Sætter OpenBSD på en SGI-maskine? Det lyder som en opskrift på en vild tur. Og det er det.

The Contender: En SGI Indy

Min valgte maskine til dette eventyr var en SGI Indy. Dette var "low-end" desktop-arbejdsstationen fra SGI i midten af ​​90'erne. Lad ikke "low-end" narre dig; denne ting var stadig et udyr sammenlignet med nutidige pc'er. Den har en MIPS R5000 CPU, der kører ved 150 MHz eller 180 MHz, et dedikeret grafikundersystem og det ikoniske, tykke blå kabinet. Den blev designet til at køre IRIX, SGIs variant af UNIX, som var legendarisk for sine grafiske muligheder.

Målet: Renhed og smerte

Målet var ikke kun at få ethvert UNIX-lignende system til at køre. Målet var at installere en aktuel, officiel OpenBSD-udgivelse. Det er her, rutsjebanen begynder. OpenBSD har understøttelse af SGI Indy (kendt som 'IP22'-arkitekturen), men det er ikke, hvad du vil kalde "veltrampet territorium." Du beskæftiger dig med:

Ikke-standard bootproces: SGI-maskiner har ikke en BIOS. De bruger en boot prom kaldet ARCS. At få en kerne til at indlæse er ikke så simpelt som at sætte den på en USB-stick.

MIPS-arkitektur: OpenBSDs MIPS-port er stabil, men det er en anden verden end den x86, du er vant til.

Begrænset RAM: Disse maskiner har maksimalt 256 MB eller 512 MB RAM. OpenBSD kan køre magert, men du mærker hver megabyte.

Forældet lager: Indy har typisk et SCSI-drev. At finde et fungerende, støjsvagt SCSI-drev i dag er en udfordring i sig selv.

Installationssagaen

Installationsprocessen er et puslespil i flere trin. Det er ikke for sarte sjæle.

Forberedelse: Du skal bruge et specifikt boot-diskettebillede (ja, en diskette), der indeholder en lille kerne, der er i stand til at starte fra cd-rom'en. Du har også brug for OpenBSD-installationen af ​​ISO for SGI.

Opstart: Indsæt disketten, tænd for maskinen, og håber den læser disken. ARCS prom vil indlæse kernen fra disketten, som derefter søger efter og starter fra cd-rom'en.

Installationsprogrammet: OpenBSDs installationsprogram er berømt tekstbaseret og ligetil. Men her skal du være forsigtig. Partitionering af SCSI-drevet kræver forståelse af disklabel for MIPS. En fejl her kan betyde at starte forfra.

Tålmodighed: Alt er langsomt. At kopiere filsættene fra cd'en til harddisken føles som at se maling tørre. En vellykket installation er en grund til at fejre.

Der er en særlig form for tilfredsstillelse, der kommer fra at se OpenBSD-startprompten på en maskine, der er designet til at gengive 3D-grafik til Hollywood-film.

Udbetalingen: En sikker Jurassic Workstation

Når det er installeret, hvad har du så? Du har en næsten 30 år gammel maskine, der kører et af de mest sikre operativsystemer i verden. Det er en fascinerende sidestilling.

Det virker! Du får et komplet, moderne OpenBSD-system. En komplet shell, `ssh`, `tmux` og et pakkelager med tusindvis af porte (hvis du har RAM og tålmodighed til at bygge dem).

Netværk: Det indbyggede Ethernet fungerer, hvilket betyder, at du kan 'ssh' ind i din Indy fra din moderne bærbare computer. Det er en surrealistisk oplevelse.

Den sjove faktor: Der er ingen praktisk grund til at gøre dette. Det handler om udfordringen, historien og den rene nørdede glæde ved at få det til at fungere.

Konklusion: Var det det værd?

Absolut. At køre OpenBSD på en SGI Indy er et dybt dyk ned i computerhistorien og et vidnesbyrd om OpenBSD-systemets portabilitet og robusthed. Det er ikke et projekt for det

Frequently Asked Questions

The Contender: An SGI Indy

My machine of choice for this adventure was an SGI Indy. This was the "low-end" desktop workstation from SGI in the mid-90s. Don't let "low-end" fool you; this thing was still a beast compared to contemporary PCs. It features a MIPS R5000 CPU running at 150 MHz or 180 MHz, a dedicated graphics subsystem, and that iconic, chunky blue case. It was designed to run IRIX, SGI's flavor of UNIX, which was legendary for its graphical capabilities.

The Goal: Purity and Pain

The aim wasn't just to get any UNIX-like system running. The goal was to install a current, official OpenBSD release. This is where the rollercoaster begins. OpenBSD has support for the SGI Indy (known as the 'IP22' architecture), but it's not what you'd call "well-trodden territory." You're dealing with:

The Installation Saga

The installation process is a multi-stage puzzle. It's not for the faint of heart.

The Payoff: A Secure Jurassic Workstation

Once installed, what do you have? You have a nearly 30-year-old machine running one of the most secure operating systems in the world. It's a fascinating juxtaposition.

Conclusion: Was It Worth It?

Absolutely. Running OpenBSD on an SGI Indy is a deep dive into computing history and a testament to the portability and robustness of the OpenBSD system. It's not a project for someone looking for a quick win. It's a hobbyist project filled with frustration, dead ends, and moments of triumph.